Akademisk arbejde
Bygge og anlæg
Design, formgivning og grafisk arbejde
Elever
Hotel, restauration, køkken, kantine
Industriel produktion
It og teleteknik
Jern, metal og auto
Kontor, administration, regnskab og finans
Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje
Ledelse
Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning
Nærings- og nydelsesmiddel
Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde
Rengøring, ejendomsservice og renovation
Salg, indkøb og markedsføring
Sundhed, omsorg og personlig pleje
Tekstil og beklædning
Transport, post, lager- og maskinførerarbejde
Træ, møbel, glas og keramik
Undervisning og vejledning
Vagt, sikkerhed og overvågning
 
 
< tillbaka
 

Jurister til intern rådgivning og udvikling

Har du gode formidlingsevner, og vil du være med til at udbrede en god forvaltningskultur i Danmarks største styrelse? Har du samtidig lyst til at være en del af en afdeling, som ud over at dyrke fagligheden har et fantastisk samarbejde og fokus på udvikling? Så er du måske vores nye kollega.

Én af Danmarks største juridiske afdelinger
Vi søger dig, der har lyst til at arbejde proaktivt og kontinuerligt med at fremme og fastholde en stærk forvaltningskultur, hvor overholdelse af gældende regler og normer er i højsædet.
Du bliver en del af en intern juridisk rådgivningsfunktion i afdelingen Proces og Intern Compliance, hvor du er med i forreste række i nogle af de mest spændende projekter i Skattestyrelsen.

Din hverdag er fyldt med faglige udfordringer og ansvar – altid med et stærkt fagligt, kollegialt miljø i ryggen.
Du får bragt dine procesjuridiske kompetencer i spil og udvikler dig som rådgiver og problemløser på højt niveau – ofte i samarbejde med andre og med en bred kontaktflade.

Konkret indeholder dine arbejdsopgaver bl.a.:

  • vejledning, lovfortolkning og sparring med andre enheder, både i forhold til konkrete sager og på et mere generelt niveau
  • større juridiske besvarelser til fx Folketingets Ombudsmand
  • aktivt bidrag til retsudviklingen via fx lovforberedende arbejde
  • formidling af ny lovgivning og praksis via vejledninger eller undervisning af kolleger.
Opgaverne løser du i fleksible rammer, hvor du har stor mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag, har tid til fordybelse og altid en god kollega at sparre med.


Brug din faglighed på spændende områder
Du ansættes til den juridiske afdeling Proces og Intern Compliance, hvor du får et veltilrettelagt opstartsforløb med afsæt i ét af følgende fokusområder:

  • Digitalisering og legal tech, hvor du arbejder i spændingsfeltet mellem juraen og digitale løsninger i kontoret Digitalisering.
  • GDPR, hvor du er med til at skabe de bedste rammer for god databeskyttelse og forbedre retningslinjerne i kontoret GDPR.
  • Forvaltningsret, hvor du med retssikkerheden i fokus bidrager til, at regelanvendelsen og praksis på tværs af Skattestyrelsen er ensartet og korrekt i forhold til de processuelle regler.
    Det foregår i kontoret Skatteproces og Forvaltningsret
  • Compliance, hvor du er med til at sætte fokus på compliancekulturen i Skattestyrelsen og udbrede kendskabet til indholdet af de regler og normer, der gælder for Skattestyrelsens arbejde i kontoret Tværgående Compliance.
  • Effektiv kontrol, hvor du med retssikkerheden i højsædet og den juridiske metode bidrager til, at alle betaler den korrekte skat.
    Det foregår i kontoret Indberetning, Kontrol og Opkrævning.
Du bliver ansat inden for ét af disse områder, og om du på sigt ønsker at udvikle dig på tværs eller specialisere dig inden for et af områderne, er op til dig.
Mulighederne drøfter vi sammen, for vi ønsker at tilbyde dig et skræddersyet karriereforløb.

På vores hjemmeside Et stort juridisk fællesskab kan du læse mere om vores fokusområder og alsidige opgaver.

Jurist med gode formidlings- og samarbejdsevner
Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur.
eller tilsvarende.
Du interesserer dig for den processuelle jura, og uanset om du er nyuddannet eller erfaren, kan du indgå i projektarbejde og er klar på at udvikle din juridiske viden og værktøjskasse.

Som person er du:

  • nysgerrig og analytisk – så du altid er klar til at tænke i løsninger
  • grundig i din juridiske metode
  • en dygtig formidler, der kan lide at rådgive kolleger og samarbejdspartnere
  • optaget af at være en del af en afdeling, som prioriterer faglig sparring og et godt socialt arbejdsmiljø.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med cv og dokumentation for uddannelse senest den 16.
maj 2024 via linket ”Søg stillingen”.
Vi holder samtaler løbende.

Når du søger jobbet, får du mulighed for at angive, hvilket fokusområde du ønsker at arbejde indenfor – også hvis du er interesseret i flere.

Der kan indgå personprofilanalyse og logikanalyse eller case i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Tiltrædelse er 1.
august 2024 eller efter aftale.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.


Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte koordinator i rekrutteringsprocessen Camilla Strandbech på telefonnummer 72 37 22 50, hvis du er nysgerrig efter at høre mere.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl.
(DTS) i Skatteministeriet.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.


I søgeprocessen får du mulighed for at angive, om du søger jobbet til vores lokation i Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S eller vores kontor i Aarhus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.




a?

Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé


Lyseng Allé 1
8270 Arbejdspladsen ligger i Aarhus kommune
Danmark
tel: 72372250
epost
Camilla Strandbech
72372250
epost
publicerad: 2024-04-25
Akademisk arbejde
sista ansökningsdag: 2024-05-16
erfarenhet:




Källa: ArbetsAnnonser.se