Akademisk arbejde
Bygge og anlæg
Design, formgivning og grafisk arbejde
Elever
Hotel, restauration, køkken, kantine
Industriel produktion
It og teleteknik
Jern, metal og auto
Kontor, administration, regnskab og finans
Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje
Ledelse
Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning
Nærings- og nydelsesmiddel
Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde
Rengøring, ejendomsservice og renovation
Salg, indkøb og markedsføring
Sundhed, omsorg og personlig pleje
Tekstil og beklædning
Transport, post, lager- og maskinførerarbejde
Træ, møbel, glas og keramik
Undervisning og vejledning
Vagt, sikkerhed og overvågning
 
 
< tillbaka
 

Udenrigsministeriet søger en dynamisk kollega med interesse for systemunderstøttelsen af ministeriets mangeartede opgaver ude og hjemme

Udenrigsministeriet søger en dynamisk kollega med interesse for systemunderstøttelsen af ministeriets mangeartede opgaver ude og hjemme Opgaver og ansvar
UMs IT-kontor spiller en helt central rolle for UM’s forretning og sikkerhed, der er afhængig af stabil og sikker IT-drift med udgangspunkt i forretningens og brugernes behov.
Det gælder understøttelsen af kolleger, der arbejder 24/7 globalt og ofte er på farten, hvilket kræver fleksibilitet og kreativitet i forhold til gode IT-løsninger.
Samtidig er UM ved at overføre sin grundlæggende IT-infrastruktur til Statens IT, hvilket betyder, at kontoret befinder sig i en spændende og krævende forandringsproces.

En af kontorets helt centrale opgaver er vores nye ESDH-system Public360, der skal sikre solid understøttelse, arkivering og dokumentation af UMs mangeartede opgaver og processer.
Til dette arbejde søger vi en kollega, der har lyst til at bidrage med drift og udvikling af Public360.
Der kræves ikke særskilt kendskab til Public360 eller andre ESDH-systemer, men derimod er lyst til at arbejde med dette område med udgangspunkt i Udenrigsministeriets behov ude og hjemme.
Tætte samarbejdspartnere er bl.a.
UMs minister- og ledelsessekretariat, koncernjura og i høj grad de lokale eksperter ude og hjemme.

Opgaverne i ESDH-teamet løses inden for rammerne af IT-kontorets samlede systemforvaltning, der består af ca.
15 kolleger med ansvar for udvikling og drift af en række koncernfælles it-løsninger, herunder Public360, Share-pointplatformen, en række HR-relaterede systemer og Rejseklar-appen.
Ud over ansvar for en række systemer indebærer opgaverne økonomi- og leverandørstyring, overholdelse af sikkerhedsstandarder, risikovurdering, dokumentation og compliance.
Vi har et klart fokus på et godt fagligt fællesskab baseret på godt kollegaskab og vidensdeling.


Kontoret består af mere end 50 dedikerede medarbejdere, der arbejder for at sikre forretningens behov for digital understøttelse, udvikling og sikkerhed i samarbejde med resten af UM (ude og hjemme).
Kontoret har en kontorchef, to souschefer og pt.
seks teamledere, der udgør kontorets ledelsesgruppe.
Fokus er på anerkendende og retningssættende ledelse, der giver plads til medarbejdernes selvstændige opgaveløsning.
Det kræver gode samarbejdsevner, fokus på klar kommunikation og lyst til både drifts- og forandringsledelse.

Du vil få en hverdag med stor variation i opgaverne, samt et godt fagligt og kollegialt fællesskab kendetegnet ved en uformel omgangstone, hjælpsomhed og respekt.
Vi søger en kollega, der både kan arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt samt tænke med, for at bidrage til at forbedre arbejdsgange og udvikle IT-kontoret.

Hvem er du?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, hvis du kan dokumentere dine kompetencer og skabe resultater.


Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har:

  • lyst til at arbejde med leverandørstyring, risikostyring og interessenthåndtering
  • kendskab til og evt.
    også en teknisk viden om IT
  • stærke kommunikations- og dokumentationsevner på skrift og i tale både på dansk og engelsk
Du har et skarpt blik for at prioritere IT-understøttelse ud fra Udenrigsministeriets forretning og brugere.
Du har fokus på fastlæggelse af og løbende forbedring af arbejdsgange og kan identificere forbedringspotentialer.
Som person er du empatisk, har en naturlig gennemslagskraft og formår at skabe resultater og engagement.
Du trives med en hverdag, der til tider kan være travl og omskiftelig.

Endvidere er du nysgerrig og videbegærlig, og det falder dig naturligt at dele din viden med andre.
Du er initiativrig og formår at håndtere mange aktiviteter uden at miste overblik, og det er afgørende at du er god til at samarbejde.


Organisatorisk placering
Du får i IT-kontoret ca.
50 engagerede kollegaer fordelt på syv teams.
Vores kerneområder er IT-projektledelse, Application management, Data management, IT-governance, Operationel IT- og cybersikkerhed og Driftsstyring.
Vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen, og lægger vægt på videndeling og en åben og konstruktiv dialog – gerne præget af humor.
Vores mål er både at udnytte de nye digitale muligheder og fastholde et skarpt fokus på en stabil drift og høj sikkerhed.
Kontoret er i gang med en større forandringsproces i forbindelse med at dele af driften og brugersupporten er overført til Statens IT.
Vi har en fælles ambition om at levere en effektiv, brugervenlig og sikker IT-understøttelse af Udenrigsministeriets arbejdsopgaver, der varetages af ca.
2.900 brugere, i København og på nærved 100 repræsentationer i udlandet.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.
Du ansættes uden forflyttelsespligt.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse
Snarest muligt

Ansøgningsfrist og kontakt
Ansøgningsfristen er søndag den 12.
maj 2024.
Du søger under ”Job” på www.um.dk.
Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v.
Vedhæft venligst dit eksamensbevis.
Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.


Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at teamleder Shawn Nicolai Holst på telefon 3392 1867 eller kontorchef Eva Leisner på telefon 3392 0412.
og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte: HR-konsulent Thomas Hadrup på telefon 3392 1008

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund.
Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Om os
Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle.
I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling.
Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde.
Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på
www.um.dk.




Udenrigsministeriet


Asiatisk Plads 2
1402 Intet fast arbejdssted
Danmark
tel: 33920412
epost
Eva Leisner
Kontorchef
33920412
epost
publicerad: 2024-04-25
Akademisk arbejde
sista ansökningsdag: 2024-05-12
erfarenhet:




Källa: ArbetsAnnonser.se