Akademisk arbejde
Bygge og anlæg
Design, formgivning og grafisk arbejde
Elever
Hotel, restauration, køkken, kantine
Industriel produktion
It og teleteknik
Jern, metal og auto
Kontor, administration, regnskab og finans
Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje
Ledelse
Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning
Nærings- og nydelsesmiddel
Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde
Rengøring, ejendomsservice og renovation
Salg, indkøb og markedsføring
Sundhed, omsorg og personlig pleje
Tekstil og beklædning
Transport, post, lager- og maskinførerarbejde
Træ, møbel, glas og keramik
Undervisning og vejledning
Vagt, sikkerhed og overvågning
 
 
< tillbaka
 

Udenrigsministeriet søger en digitalt vidende, serviceorienteret og resultatorienteret teamleder til support-teamet inden for visum, pas og legalisering

Udenrigsministeriet søger en digitalt vidende, serviceorienteret og resultatorienteret teamleder til support-teamet inden for visum, pas og legalisering. Kort overskrift
Udenrigsministeriet søger en digitalt vidende, serviceorienteret og resultatorienteret teamleder til support-teamet inden for visum, pas og legalisering.

Opgaver og ansvar
Beskrivelse af jobbet: Hvad er de overordnede ansvarsområder og hovedopgaver for den nye medarbejder?

Udenrigsministeriets kontor for visum, pas og legalisering er en dynamisk enhed med en flad ledelsesstruktur, der vægter god service til kunder og kolleger samt godt fagligt og kollegialt fællesskab højt.
Kontoret har stor berøring med repræsentationerne og kollegaerne i udetjenesten.
Teamlederstillingen for supportenheden giver en bred indsigt i forhold vedr.
visum, pas og legalisering på Asiatisk Plads og på repræsentationerne og samarbejde med en række eksterne partnere, IT-leverandører osv.

Support-teamet består af syv kollegaer, inklusive en student.
Der arbejdes konkret med varetagelsen af drift, vedligeholdelse og support på alle kontorets fagsystemer og IT-applikationer.
I teamet er der en høj grad af faglig sparring og dialog med IT-leverandørerne og repræsentationerne med henblik på høj service og brugervenlighed i form af effektive og enkle processer.
Din primære opgave bliver at sætte retning, prioritere opgaver i teamet og skabe resultater samtidig med at du også indtræder i den daglige opgaveløsning.
Mange af fagsystemerne trænger til modernisering for at understøtte ambitionerne om høj sikkerhed, compliance samt sikker og stabil drift.

Du vil som kommende kollega indtræde i rollen som teamleder.
Opgaverne er vidt forgrenede og med mange samarbejdsflader.
Opgaverne inkluderer bl.a.
teamets arbejde med relevante fagapplikationer (både i relation til support, vedligeholdelse og udvikling) samt snitfladerne til forretningssiden.
Samarbejdet med både interne og eksterne samarbejdspartnere er bredt.
Det inkluderer de mange kollegaer på visum- og opholdsområdet i udetjenesten, ligesom du vil opbygge et løbende samarbejde med en række andre offentlige myndigheder, herunder Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, SIRI og politiet.
Du skal derfor være klar til at opsøge, fastholde og styrke disse relationer og i fællesskab med relevante samarbejdspartnere at levere på vigtige dagsordener.

Desuden omfatter opgaverne udvikling og modernisering af IT-applikationerne og tværministeriel koordination heraf.
Undervisning for kollegaer samt deltagelse i tværministerielle arbejdsgrupper er ligeledes relevante dele af teamets opgaver.
Du forventes at tage hånd om egne sagsbehandlingsområder i teamet såvel som faglig sparing og opgavefordeling inden for hele teamets portefølje.


Kompetencer

Du forventes at være ambitiøs og digitalt vidende med et godt jugement og evne til at prioritere effektivt i en stor opgaveportefølje med mange vigtige dagsordner og deadlines.


Hvem er du?
Du har erfaring med teamledelse af specialister og evner til at sikre struktur, som kan facilitere gode resultater.
Du har en faglig relevant IT uddannelse kombineret med faglig relevant erfaring.


Organisatorisk placering
Udenrigsministeriets kontor for visum, pas og legalisering, Asiatisk Plads 2, 1448 København K

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår vil være som chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.

Du ansættes uden forflyttelsespligt.


Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse:
1.
august 2024 eller snarest herefter

Ansøgningsfrist og kontakt:
Ansøgningsfristen er søndag den 12.
maj 2024.
Vi forventer at afholde samtaler i ugerne 21 og 22.
Du søger under ”Job” på www.um.dk.
Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v.
Vedhæft venligst dit eksamensbevis.
Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.


Skulle du have spørgsmål til stilling, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Catherine Hall Uttenthal, tlf.
21148345, e-mail catutt@um.dk eller souschef Michael Schack Balle Jensen, tlf.: 20550943, e-mail: mijens@um.dk.
Hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte: HR-konsulent Thomas Hadrup, e-mail thohad@um.dk eller tlf.
33921008.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund.
Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Om os
Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle.
I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling.
Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde.
Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på
www.um.dk.




Udenrigsministeriet


Asiatisk Plads 2
1402 Intet fast arbejdssted
Danmark
epost
Catherine Hall Uttenthal
Kontorchef
epost
publicerad: 2024-04-25
Akademisk arbejde
epost
sista ansökningsdag: 2024-05-12
erfarenhet:




Källa: ArbetsAnnonser.se