Akademisk arbejde
Bygge og anlæg
Design, formgivning og grafisk arbejde
Elever
Hotel, restauration, køkken, kantine
Industriel produktion
It og teleteknik
Jern, metal og auto
Kontor, administration, regnskab og finans
Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje
Ledelse
Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning
Nærings- og nydelsesmiddel
Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde
Rengøring, ejendomsservice og renovation
Salg, indkøb og markedsføring
Sundhed, omsorg og personlig pleje
Tekstil og beklædning
Transport, post, lager- og maskinførerarbejde
Træ, møbel, glas og keramik
Undervisning og vejledning
Vagt, sikkerhed og overvågning
 
 
< tillbaka
 

Administrativ ledelseskonsulent til Center for Sygepleje

Har du gode administrative evner og interesse for at sætte ting i system? Så er vi lige nu i gang med at omorganisere grunduddannelsen i Center for Sygepleje og søger en administrativ ledelseskonsulent, som kan understøtte Team Syd.
Du skal være med til at professionalisere de administrative processer både i nævnte team, men også i forbindelse med administrative tiltag på tværs af centeret.


Dine opgaver spænder vidt og vil være i tråd med Absalons strategier, som hænger sammen med centerets og teamets prioriteringer på både grund-, efter-og videreuddannelse, samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Selvom du umiddelbart tilknyttes et team, arbejder vi på tværs af teams og udbudssteder.
Derfor skal du være opmærksom på, at opgaver løses med fokus på centerets samlede opgavevaretagelse.


Med Absalons strategi "Uddannelser, der mærkes i hele Region Sjælland" tager vi det næste store skridt i ambitionen om at være hele Region Sjællands professionshøjskole, der uddanner dygtige professionelle med en mærkbar betydning for regionen.
For at lykkes med vores ambitioner, skal vi styrke professionalismen i uddannelsen af vores studerende.
Vi har derfor brug for dig, der kan bidrage til at professionalisere den administrative understøttelse af vores uddannelser.


Din profil
Vi søger en proaktiv administrativ ledelseskonsulent, der kan være med til at sikre, at centerchef, uddannelsesleder og kommende faglig leder i Team Syd understøttes med både drifts- og udviklingsopgaver i centeret.
Det er derfor væsentligt, at du kan se dig selv i følgende

Flair for administration. Det er vigtigt, at du arbejder systematisk, struktureret og har lyst til at være tæt på driften.
Dine skriftlige kompetencer er i top, og du har lyst til at optimere arbejdsgange og processer.
I den sammenhæng ser vi meget gerne, at du er erfaren Excel-bruger.


Stærke samarbejdskompetencer. Du er udadvendt, og evner hurtigt at skabe og udvikle relationer, ligesom det er helt naturligt for dig at samarbejde med både konsulentkolleger og ledere om at løse dine opgaver.


En stærk mødekoordinator. Du har lyst til at være den der sikrer at møder, kalendere og dagligdagens praktiske opgaver går op i en højere enhed i en travl hverdag.
Du skal derudover kunne prioritere dine arbejdsopgaver i tæt samarbejde med ledelsen, ledelseskonsulenten i Team Nord og centerchefen.


Derudover forventer vi os, at du har:

  • en akademisk uddannelse, evt.
    relativt nyuddannet med stærke administrative evner.
  • viden inden for sundhedsområdet.
    Det er et plus, men ikke et krav.

Dine arbejdsopgaver
Du skal som administrativ ledelseskonsulent bistå uddannelseslederen og den faglige leder med både drifts- og udviklingsopgaver.
Eksempler på arbejdsopgaver er:

Understøtte møder og øvrig administration. Her kan opgaverne være meget forskellige.
Det kan være lige fra at medvirke til planlægning af personalemøder, dimission, studiestart, åbent hus - dialogforum med de studerende, konferencer og møder med praksisfeltet, samt til at understøtte ledelsen i projekter og udviklingsaktiviteter der er relateret til grunduddannelse, forskning eller efter- og videreuddannelse.


Administrativ bistand i forhold til faglig ledelse og ressourcestyring. Opgaverne inkluderer medvirken til at etablere struktur, systematik og planlægning af allokeringssamtaler i Team Syd, herunder tidsregistrering og MUS, samt generel planlægning og koordinering.


Tovholder på mødeaktiviteter. Du får ansvar for at forberede og følge op på både interne og eksterne møder.
Derudover skal du medvirke til at opdatere og koordinere centerets side på A-net (intranet), studienet og hjemmeside.
Du får også en rolle i forbindelse med de studerendes dialogfora, hvor du skal booke møder, udsende dagsordener og tage referat.


Dine kolleger
I Center for Sygepleje har vi ansvaret for udbuddet af sygeplejerskeuddannelsen på fem udbudssteder.
Fremadrettet vil centeret for grunduddannelsen være organiseret i to lige store teams: Team Nord, der består af Roskilde og Holbæk, og Team Syd, der består af Slagelse, Næstved og Nykøbing.
Centeret ledes af en centerchef og seks ledere inden for grunduddannelse, efter- og vider uddannelse og forskning og udvikling.


I Team Syd har vi et yderst stærkt underviserteam bestående af 21 kolleger, som er tilknyttet en uddannelsesleder og en faglig leder.
Vi vil være dine nærmeste samarbejdspartnere, men samtidig er du tilknyttet de øvrige ledelseskonsulenter i centeret, med særligt fokus på den administrative ledelseskonsulent i Team Nord.
Du får også mulighed for samarbejde med ledelseskonsulenter på tværs af Absalon.
Din arbejdsplads vil være i Slagelse, med mulighed for hjemmearbejde efter aftale, samt mulighed for at løse opgaver på andre at centerets lokationer.


Sådan ansøger du

  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på fuld tid, og vi vil gerne have, at du begynder senest den 1.
    august 2024.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte centerchef Mia Fatum på tlf: 72482223 eller på mail mifa@pha.dk
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side senest d.
    17.
    maj 2024.
    https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger
  • Vi forventer at afholde 1.
    samtalerunde d.
    22.
    maj og 2.
    samtalerunde d.
    28 maj.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.


Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor.
Vi er fordelt på i alt syv campus.


Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner.
Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.


Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.


Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse


Sdr.Stationsvej 30
4200 Arbejdspladsen ligger i Slagelse kommune
Danmark
tel: 7248 1000
webbsida: phabsalon.dk
Mia Fatum
Centerchef
72482223
epost
publicerad: 2024-04-24
Akademisk arbejde
epost
sista ansökningsdag: 2024-05-17
erfarenhet:




Källa: ArbetsAnnonser.se