Akademisk arbejde
Bygge og anlæg
Design, formgivning og grafisk arbejde
Elever
Hotel, restauration, køkken, kantine
Industriel produktion
It og teleteknik
Jern, metal og auto
Kontor, administration, regnskab og finans
Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje
Ledelse
Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning
Nærings- og nydelsesmiddel
Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde
Rengøring, ejendomsservice og renovation
Salg, indkøb og markedsføring
Sundhed, omsorg og personlig pleje
Tekstil og beklædning
Transport, post, lager- og maskinførerarbejde
Træ, møbel, glas og keramik
Undervisning og vejledning
Vagt, sikkerhed og overvågning
 
 
< tillbaka
 

Retsassistent

Vil du være vores nye retsassistent?



Østre Landsret søger en ny retsassistent til tiltrædelse snarest muligt.



Vi er en tidssvarende og attraktiv arbejdsplads med mange spændende og alsidige opgaver af stor samfundsmæssig betydning.
Vi kan derfor tilbyde et job, der giver mening og ansvar.
Vi lægger vægt på, at vores opgaver løses effektivt og med højeste kvalitet, og at vores mange brugere ydes en god service.
Vi lægger videre vægt på at opretholde et arbejdsmiljø præget af høj trivsel og faglig udvikling.



Landsretten har ca.
150 medarbejdere fordelt på dommere og administrativt personale og er organiseret i 6 retssektioner.




Om stillingen



Efter en grundig introduktion til opgaverne vil du blive tilknyttet en afdeling i en af landsrettens 6 retssektioner.
En afdeling består af 3 dommere, som du vil bistå med den administrative forberedelse, afvikling og afslutning af afdelingens mange civile retssager og straffesager.
Arbejdet foregår i tæt samarbejde med de øvrige kolleger og dommerne i sektionen.



Som eksempler på opgaver kan nævnes udarbejdelse af udkast til afgørelser, fordeling af sagsmateriale, friststyring og indbyrdes prioritering samt fremsendelse af afgørelser til sagernes parter.
Som retsassistent har du desuden en række praktiske arbejdsopgaver i forbindelse med sagernes gennemførelse i retssalen.
Det er et udadvendt job med mange faglige udfordringer, og dagene er sjældent ens.



Du vil derudover i mindre omfang skulle deltage i tjenesterejser til landsrettens bitingsteder i Odense og Nykøbing Falster.


Dine kvalifikationer:



Vi forventer, at du har:



  • En relevant uddannelse, fx en kontoruddannelse.
  • En god faglig kapacitet og et stort engagement.
  • Gode dansksproglige kvalifikationer såvel mundtligt som skriftligt
  • Gode samarbejdsevner og et godt humør.
  • Evne og lyst til at yde vores brugere god service.
  • Gode it-kundskaber.
  • Kørekort til personbil


Vi ser derudover gerne, at du har forudgående erfaring fra domstolene eller fra virke som advokatsekretær, men det er ikke en absolut forudsætning.



Løn og ansættelsesvilkår:



Ansættelsen sker på fuld tid (37 timer ugentlig) og ansættelse og aflønning sker i henhold til OAO-S-fællesoverenskomst og herunder HK/STATs organisationsaftale med Finansministeriet for kontorfunktionærer m.fl.



Indplacering vil ske i løngruppe 2, sats 2, hvor månedslønnen pt.
udgør 27.611,33 kr.
(1.
oktober 2023 niveau).
Der er knyttet en pensionsordning til ansættelsen.

I helt særlige tilfælde, hvor ansøgeren har et detaljeret forhåndskendskab til opgaverne i landsretten, vil der kunne forhandles et kvalifikationstillæg.



Landsrettens administrative personale er omfattet af en flekstidsordning



Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde denne godkendelse under ansættelsen.



Spørgsmål



Du kan besøge vores hjemmeside www.domstol.dk/oestrelandsret/

Du kan også kontakte HR-konsulent Patricia Pedersen.



Ansøgning



Du skal sende din ansøgning online via vores e-rekrutteringssystem, du vil blive guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nedenfor.

Alle ansøgninger læses og behandles via e-rekrutteringssystemet, hvorfor en ansøgning sendt på en anden måde, ikke kan forventes at blive behandlet.



Ud over din ansøgning bedes du vedlægge CV, kopi af eksamensbeviser, eventuelle udtalelser og andet relevant materiale.



Sidste frist for modtagelse af din ansøgning er torsdag den 2.
maj 2024 kl.
12.00

Vi afholder samtaler i uge 19.




Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.




Østre Landsret


Østre Landsrets Plads 1
2150 Arbejdspladsen ligger i København kommune
Danmark
tel: 99686222
epost
webbsida: domstol.dkoestrelandsret
Patricia Pedersen
HR-konsulent
99686222
epost
publicerad: 2024-04-17
Kontor, administration, regnskab og finans
sista ansökningsdag: 2024-05-02
erfarenhet:




Källa: ArbetsAnnonser.se