Akademisk arbejde
Bygge og anlæg
Design, formgivning og grafisk arbejde
Elever
Hotel, restauration, køkken, kantine
Industriel produktion
It og teleteknik
Jern, metal og auto
Kontor, administration, regnskab og finans
Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje
Ledelse
Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning
Nærings- og nydelsesmiddel
Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde
Rengøring, ejendomsservice og renovation
Salg, indkøb og markedsføring
Sundhed, omsorg og personlig pleje
Tekstil og beklædning
Transport, post, lager- og maskinførerarbejde
Træ, møbel, glas og keramik
Undervisning og vejledning
Vagt, sikkerhed og overvågning
 
 
< tillbaka
 

Idrætsbørnehave søger pædagogmedhjælper til fast stilling

Idrætsbørnehaven Lærkereden i Brønderslev søger en pædagogmedhjælper i en fast stilling.
Gerne fuldtid, men timetallet kan også være mellem 32-37 timer.
Tiltrædelse 1.
juni 2024.

Er du pædagogmedhjælper med passion for at skabe legende læring og sved på panden? Kan du jonglere med struktur, leg og idrætsaktiviteter med lethed? Har du en evne til at få bolden til at rulle, bogstaveligt talt? Så er du måske vores kommende kollega! Vi leder efter en bevægelsesglad og idrætsbegejstret pædagogmedhjælper til vores team.
En person, der er klar på at sætte sig selv i spil og sparke bolden i mål.


At være pædagogmedhjælper i en idrætsinstitution betyder, at du får mulighed for at bruge pædagogisk idræt til at sætte fokus på leg og læring gennem sundhed, krop og bevægelse.
Vi ser pædagogisk idræt som en aktiv tilgang til at løse pædagogiske opgaver, der bl.a.
handler om at understøtte barnets naturlige bevægelsesglæde og udvikle barnets kropsbevidsthed og motorik.
Hvert tredje år gennemgår vi re-certificering, hvor du vil få teoretisk viden omkring pædagogisk idræt. 

Lærkereden er normeret til 97 børnehavebørn.
Vi er fordelt på 4 stuer, som alle rummer børn fra 2,10-6 år.
Børnehaven er skønt placeret mellem park og skov, som vi i høj grad benytter til spontane og planlagte aktiviteter.
Vi vægter i høj grad at være ude.
Vores indendørs og udendørs legemiljøer er indrettet med mulighed for fysiske lege og fordybelse i både større og mindre børnefællesskaber. Inde findes også en aktivitetssal, som vi bruger dagligt.

Du vil blive en del af et team bestående af både pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Du vil blive pædagogmedhjælper på én af vores fire stuer, med dertilhørende ansvarsopgaver, ift.
planlægning og udviklingsarbejde.
I samarbejde med dine pædagogkollegaer på stuen, får du mulighed for at bringe egen viden og kompetencer i spil og sætte fælles mål.
Det forventes, at du kan arbejde i hele åbningstiden, som er alle hverdage fra kl.
06-17.
Dertil kommer aftenmøder og enkelte weekendarrangementer.

Vi forventer, at;

  • Du har passion for det pædagogiske arbejde
  • Du arbejder med udgangspunkt i Brønderslev Kommunes børnesyn (se nedenfor)
  • Du kan bidrage til teamet med planlægning og gennemførelse af aktiviteter og indsatser - og kan se dette i samspil med bevægelsesaktiviteter
  • Du har gode it-færdigheder, herunder kendskab til Microsoft Teams, AULA, Outlook mm. 
  • Du er engageret og struktureret
  • Du er fleksibel, pligtopfyldende og positiv
  • Du er rummelig i forhold til børn, kollegaer og forældre
  • Du er løsningsorienteret og god til at have overblik, også i travle situationer
  • Du mener, at det er vigtigt at følge fælles mål og træffe beslutninger i samarbejde

Vi tilbyder:

  • ICDP intro for pædagogmedhjælper i løbet af ansættelse 
  • Løbende faglig udvikling indenfor idrætspædagogik og Pædagogisk Idræt gennem re-certificering
  • Et engageret og fagligt team, der ser styrken i at få nye kollegaer, og som vægter sparring, refleksion og udvikling af hinandens/institutionens pædagogiske praksis 
  • Mulighed for at præge institutionens udvikling og pædagogiske ramme
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, læring, respekt, ansvar og samarbejde
  • Synlig ledelse, og et tæt samarbejde med daglig leder
  • En arbejdsplads hvor humøret er højt, og hvor spontanitet i hverdagen vægtes

Hvis du elsker at kombinere leg og læring, og hvis du ser et hav af muligheder i et boldfyldt miljø, så skynd dig at ansøge - måske du er lige præcis de ekstra muskler som vi leder efter! Lad os sammen skabe bevægelsesglæde hver dag. 

Yderligere oplysninger
Løn- ansættelsesvilkår efter gældende vilkår.
Forud for endelig ansættelse indhentes børneattest og reference.

Vil du høre nærmere, kan du kontakte dagtilbudsleder Mia Oechsler Petersen på tlf.
99 45 46 30 (hverdage mellem kl.
8-15) eller mail: miao@99454545.dk eller besøge vores hjemmeside: Lærkereden | Dagtilbudsområde Vest (aula.dk)

Samtalerne forventes at afholdes tirsdag og/eller onsdag i uge 17 med udvalgte kandidater.
Ved samtalen vil du møde dagtilbudsleder, tillidsrepræsentant, repræsentant fra forældrebestyrelsen og en af dine evt.
kommende kollegaer.


 

Du kan læse Brønderslev Kommunes Børnesyn her
 

Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende: 

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. 
  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. 



Brønderslev Kommune


Parkvej, 55 1
9700 Arbejdspladsen ligger i Brønderslev kommune
Danmark
Mia Oechsler Petersen
-
99454630
epost
publicerad: 2024-04-15
Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde
epost
sista ansökningsdag: 2024-04-22
erfarenhet:




Källa: ArbetsAnnonser.se