Akademisk arbejde
Bygge og anlæg
Design, formgivning og grafisk arbejde
Elever
Hotel, restauration, køkken, kantine
Industriel produktion
It og teleteknik
Jern, metal og auto
Kontor, administration, regnskab og finans
Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje
Ledelse
Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning
Nærings- og nydelsesmiddel
Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde
Rengøring, ejendomsservice og renovation
Salg, indkøb og markedsføring
Sundhed, omsorg og personlig pleje
Tekstil og beklædning
Transport, post, lager- og maskinførerarbejde
Træ, møbel, glas og keramik
Undervisning og vejledning
Vagt, sikkerhed og overvågning
 
 
< tillbaka
 

Sagsbehandler til Afgørelser og Hjælpemidler i Ballerup Kommune

Vi søger en kollega til en 37 timers stilling til Sagsbehandlende Team til ansættelse
pr.
1.
maj 2024 eller snarest derefter. 

Vi søger en kollega, som både kan arbejde selvstændigt og være en teamplayer og som trives i en alsidig og varierende arbejdsdag. 

Dine vigtigste opgaver

  • Sagsbehandling af kropsbårne hjælpemidler efter Serviceloven
  • Sagsbehandling af specialundervisning efter Lov om specialundervisning for voksne
  • Sagsbehandling af kommunikationshjælpemidler, herunder høre og optik
  • Beregning af billån efter serviceloven
  • Fakturering, debitor- og kreditorhåndtering og bogføring
  • Fakturering vedrørende mellemkommunal refusion 
  • Sagsbehandling af klager og aktindsigt.

Dine kompetencer

  • Har en relevant uddannelse - du har evt.
    en kommunomuddannelse eller diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration
  • Har erfaring med at skrive afgørelser
  • Har kendskab til lovgivningen og afgrænsende områder
  • Har lyst til og mod på myndighedsopgaven
  • Kan arbejde struktureret og samarbejde med relevante aktører og samarbejdspartnere, fx hjemmeplejen, leverandører, praktiserende læger m.m.
  • Har både praktisk og empatisk tilgang til opgaveløsning
  • Tager medansvar for det faglige og udviklende teamarbejde
  • Byder ind med relevant viden og erfaring på fælles opgaveløsning, fx opdatere procedurer og arbejdsgange
  • Er god til at tilegne dig ny viden
  • Har en god energi, humoristisk sans og et glimt i øjet – også i travle perioder og i vanskelige situationer 
  • Har kendskab til økonomisystemet Prisme, ESDH-systemet SBSYS, Officepakken og Nexus omsorgssystem.

Vi lægger vægt på, at du er god til at tilegne dig ny viden, særligt inden for lovgivning, og at du er nysgerrig og proaktiv i din tilgang til hverdagens opgaver.
Vi tænker, at du er udadvendt og serviceminded kollega, som vil være med til at styrke både samspil og teamarbejde.
Det er også vigtigt for os, at du er struktureret og forstår helhedsorienteret opgaveløsning på tværs af teams og faggrupper. 

Det får du hos os
Du vil indgå i et team med tre andre kolleger, en teamkoordinator og daglig leder.
Det Sagsbehandlende Team har løbende fokus på kompetenceudvikling og faglig opkvalificering.
Du skal kunne indgå i et team, som håndterer mange forskellige opgaver.
Teamet arbejder ud fra en forbedringskultur, hvor vi anvender tavlemøder for at optimere vores arbejdsgange.

Vi arbejder i det daglige med en anerkendende tilgang til hinanden i en struktureret forbedringskultur.
Vi har løbende faglig udvikling og sparring samt fokus på vores arbejdsgange.
På den måde understøtter vi vores kerneopgave med borgeren i centrum.

Hvem er vi
Du vil blive en del af Det Sagsbehandlende Team i Afgørelser og Hjælpemidler, som hører under Center for Omsorg og Sundhedsfremme.Center for Omsorg og Sundhedsfremme varetager fagområderne hjælpemidler, sundhed, ældre, psykiatri og handicap.

Vi sidder samlet som team i storrumskontor.
Her har vi et godt samspil med øvrige teams i hverdagen, både socialt og fagligt.

Hvis du bliver vores nye kollega, bliver du en del af det Det Sagsbehandlende Team med dygtige og engagerede kolleger.

Vil du vide mere
Du kan ringe og høre mere om jobbet hos koordinator Tatijana Todorovic på telefon 4477 2939 eller leder Lene Kjærulf 2522 8160.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er 1.
maj 2024 eller hurtigst muligt.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen.

Vi forventer at holde samtaler i uge 17.

Ansøgningsfrist den 12.
april 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr.
1.
april 2024.
Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke.
Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online.
Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Ballerup Kommune


Hold-An Vej, 7 1
2750 Arbejdspladsen ligger i Ballerup kommune
Danmark
Lene Kjærulf
-
2522 8160
publicerad: 2024-03-27
Undervisning og vejledning
sista ansökningsdag: 2024-04-12
erfarenhet:




Källa: ArbetsAnnonser.se