Akademisk arbejde
Bygge og anlæg
Design, formgivning og grafisk arbejde
Elever
Hotel, restauration, køkken, kantine
Industriel produktion
It og teleteknik
Jern, metal og auto
Kontor, administration, regnskab og finans
Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje
Ledelse
Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning
Nærings- og nydelsesmiddel
Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde
Rengøring, ejendomsservice og renovation
Salg, indkøb og markedsføring
Sundhed, omsorg og personlig pleje
Tekstil og beklædning
Transport, post, lager- og maskinførerarbejde
Træ, møbel, glas og keramik
Undervisning og vejledning
Vagt, sikkerhed og overvågning
 
 
< tillbaka
 

Ortopædkirurgisk Afdelingslæge/overlæge


Ortopædkirurgisk Afdelingslæge/overlæge søges til fagområdet for håndkirurgi.

En stilling som afdelingslæge eller overlæge i fagområdet for håndkirurgi til
Ortopædkirurgisk Afdeling, Hjørring, Aalborg Universitetshospital ønskes besat 1 maj 2024
eller efter aftale.

Afdelingsledelsen:
Afdelingsledelsen består af en cheflæge, 2 chefsygeplejersker og en ledende lægesekretær
i et ledelsesteam.
Ledelsen er kendetegnet ved et tæt samarbejde, der bygger på medarbejder involvering og
Regionens ITOP-værdier (Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme).
Der er højt til loftet, og ikke langt fra tale til handling!

Afdelingen:
Ortopædkirurgisk Afdeling, Hjørring, Aalborg Universitetshospital varetager funktioner
indenfor fagområderne traumatologi, artroskopisk kirurgi og
idrætstraumatologi, håndkirurgi, skulder-/albuekirurgi samt sår-/infektionskirurgi og
amputationskirurgi.
Afdelingen har et akut sengeafsnit med 19 stationære senge med tilknyttet
sårambulatorie, en dagkirurgisk afdeling med 10 sengepladser foruden ambulatorie for
afdelingens øvrige fagområder.
Desuden Artroskopisk Center, der varetager knæ-, skulder-albue og hoftekirurgi.
Afdelingen varetager skadestuen, som dækkes ved forvagter.
Der er traumemodtagelse Level II.

Samarbejdspartnere:
Du vil indgå i et samarbejde med den ledende overlæge i Farsø samt de øvrige læger i
fagområdet for at styrke det tværgående arbejde.
Dette vil bl.a indebære deltagelse i kvartalsvise fælles regionale møder med
ergoterapiafsnit samt mødedeltagelse i den samlede håndkirurgiske lægegruppe i Region
Nordjylland.

Kvalifikationer:
Stillingen ønskes besat med en speciallæge med ønske om at specialisere sig / videre
specialisere sig indenfor håndkirurgi.
Vi forventer, at ansøger sætter fagligheden højt samt evner at samarbejde bredt og på tværs
af afdelingen og hospitalet.

Vi forventer desuden:
Afdelingen har undervisningsforpligtigelse for læger i basis- og hoveduddannelse samt for
medicinstuderende indenfor ortopædisk kirurgi.
Der er et stort fokus på uddannelse og læring, og du forventes at deltage i både teoretisk og
praktisk undervisning af afdelingernes læger, studerende og øvrigt personale.
Der forventes interesse for deltagelse i videnskabelige undersøgelser og
kvalitetsmonitorering.

Vi tilbyder:
- En stilling med gode muligheder for faglig udvikling og erhvervelse af nye kompetencer.

- For afdelingslæger vil der blive udarbejdet en udviklingsplan i samarbejde med
  uddannelsesansvarlig overlæge og/eller cheflæge med henblik på at opnå
  overlægekvalificering.

- Alle speciallæger i regionen har egen uddannelseskonto.

- En afdeling med god kollegialitet og humoristisk omgangstone.

- En nærværende cheflæge, som vægter både faglighed og ITOP- værdier højt.

- Individuelt introduktions program med mentorordning.

Funktionen:
Du vil varetage de opgaver, som ligger i fagområdet i tæt samarbejde med de øvrige
speciallæger tilknyttet fagområdet samt den ledende overlæge i Farsø.

Vagtforpligtigelse:
Som afdelingslæge indgår du i bagvagtslaget.
Bagvagten er døgnvagt med tilstedeværelse.

Som overlæge vil du efter aftale indgå i bagbagvagtslaget.

Løn og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner
og Yngre Læger / FAS.
Der er overfor Regionen oplysningspligt om bibeskæftigelse.
Der indhentes børneattest ved tilbud om ansættelse.
I Hjørring er der mulighed for tjenestebolig tæt på hospitalet, og der er
børnepasningsgaranti i Hjørring Kommune.

Ansøgningen:
Ansøgningen skal ledsages af et curriculum vitae samt eventuelt andre relevante bilag
indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig indsats.
Ansøgningen skal vedlægges kvalifikationer inden for ”speciallægens 7 roller”.
Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.

Ansøgningsfrist 15 marts 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fysisk eller på Teams i uge 12/13.

Er din interesse vakt for stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at
kontakte cheflæge Charlotte Buch Gøthgen chbg@rn.dk, tlf.nr 24 7768 93.

Søg job

Fakta:
Aalborg Universitetshospital
Bispensgade 37
9800 Hjørring

Om Region Nordjylland:
Vi er ca 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring
590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede
socialområde.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel
orientering, handicap, religion eller alder.

Region Nordjylland

webbsida: rn.dk
publicerad: 2024-02-06
Fast ansættelse
Fuldtid




Källa: ArbetsAnnonser.se