Akademisk arbejde
Bygge og anlæg
Design, formgivning og grafisk arbejde
Elever
Hotel, restauration, køkken, kantine
Industriel produktion
It og teleteknik
Jern, metal og auto
Kontor, administration, regnskab og finans
Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje
Ledelse
Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning
Nærings- og nydelsesmiddel
Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde
Rengøring, ejendomsservice og renovation
Salg, indkøb og markedsføring
Sundhed, omsorg og personlig pleje
Tekstil og beklædning
Transport, post, lager- og maskinførerarbejde
Træ, møbel, glas og keramik
Undervisning og vejledning
Vagt, sikkerhed og overvågning
 
 
< tillbaka
 

Arrestanttransportkoordinator og ledelsesstøtte i National Enhed for Særlig Kriminalitet Vest

Aarhus

Vil du have et meningsfyldt job, hvor du med din administrative baggrund og strukturerede tilgang til opgaverne, gør en forskel i at få hverdagen til at fungere?

Din nye hverdag
Du bliver en del af Center for Organiseret Kriminalitet Vest.
Vi efterforsker de største og mest komplekse sager om organiseret kriminalitet både nationalt og internationalt.

Du bliver den administrative medarbejder tæt på ledergruppen.
En arbejdsdag byder primært på arrestanttransportkoordination i samarbejde med din kollega i Øst (Karlslunde), og den resterende tid anvendes blandt andet på ledelsesstøtte for centerchefen og afdelingslederne i Center for Organiseret Kriminalitet Vest og administrativ understøttelse af sektionen for observation og tekniksektionen.

Du skal være med til at forme arrestanttransportkoordinatorrollen i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i samarbejde med din kollega i Øst.
Vigtigst af alt er, at arrestanterne er til stede på det rigtige sted på det aftalte tidspunkt, og her bliver opgaven at sikre, at bestillinger af transporter, besøg mv., er sket inden for de aftalte rammer, ligesom du er klar til at håndtere de tilbageløb, som kommer i forbindelse med transporterne.

Rollen som ledelsesstøtte indeholder generel administrativ understøttelse af centerledelsen som fx:

• Styring og samling af bestillinger fra HR/stab
• Vedligeholdelse af personaleoverblik
• Mødereferater, ex.
dialogudvalg og personalemøder
• Administrativ understøttelse af styregruppemøder, f.eks.
kalenderstyring
• Indfak
• Booking i Rejsud
• Arrangement og intern logistik ift.
mødevirksomhed

Rollen som administrativ understøttelse af sektionen for observation og tekniksektionen indeholder som fx:

• Klargøring før aktion ift.
aktionsmapper og kosterkassser
• Modtagelse og registrering af koster
• Licenshåndtering
• Styring af oversigten over udstyr
• Styring af funktionspostkasse

Arrestanttransportkoordination er første prioritet, og herefter er det tiden, der er styrende i forhold til ledelsesstøtteopgaven.

Vores nye kollega
Vi forestiller os at du har en kontoruddannelse og gerne erfaring fra den offentlige forvaltning.
Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med arbejde i politiet eller anklagemyndigheden samt kendskab til straffesagskæden.

Du har gode IT-færdigheder, og det er en fordel, hvis du også har kendskab til politiets systemer.
Har du i forvejen kendskab til arrestanttransportsystemet Metapol, vil det være en fordel, men det er ikke et krav.

Du trives i en varieret og alsidig hverdag, der ofte er uforudsigelig.

Som person er du positiv, åben og udadvendt.
Du er opsøgende og imødekommende over for nye opgaver, og du har mod at være med til at forme rollen som arrestanttransportkoordinator.

Du er selvstændig, men lægger vægt på det gode samarbejde og kender betydningen af at spille hinanden bedre.
Du trives godt med at være den kollega, der griber opgaverne, sætter dem i struktur og følger op på dem.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Skatteministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Der er til stillingen knyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Hvis du allerede er ansat som kontortjenestemand i politiet, kan du bevare denne ansættelsesform.

Dit arbejdssted bliver National enhed for Særlig Kriminalitet med adresse på Ridderstræde 1, 8600 Aarhus.
Vi forventer dog om 2 år at flytte til nyt domicil i Hasselager.

Din arbejdstid er 37 timer pr.
uge inkl.
frokost, og der er flekstid i stillingen.
Arbejdstiden ligger primært inden for normal kontortid.
Du skal dog være indstillet på, at der kan forekomme arbejde på andre tidspunkter.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde den under hele din ansættelse.

Stillingen kan besættes, så snart processen for sikkerhedsgodkendelsen er gennemført, forventeligt 1.
november 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 26.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Lennart Rosenberg Glerup på tlf.
nr.
2269-1062.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Sebastian Oehlenschlæger på tlf.
nr.
6198-6299.

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem.
Hvis du søger flere stillinger, bedes du uploade en motiveret ansøgning og et CV pr.
ansøgt job.

Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så titlen på den stilling du søger fremgår.
Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis.
Alle dokumenter bedes uploadet i pdf-format.
Du skal ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job.
Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du bør slette dokumenterne knyttet dertil.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 19.
juni 2024

OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden.
 
Vi håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og har egen anklagemyndighed, der fører vores straffesager.
Vores efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor vores indsats har den største effekt.
 
De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

Vi understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.
 
Vi er ca.
1.200 dedikerede medarbejdere.
Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde, som skaber en god dynamik og alsidighed i vores samarbejde og opgaveløsning.
 
I NSK har vi fokus på vores opgaveløsning, som kræver høj faglighed og kvalitet i vores arbejde.
Vi er en arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere bliver endnu dygtigere, både gennem vores daglige arbejde og udfordringer og via løbende kompetenceudvikling.
Derudover vægter vi trivsel, godt samarbejde samt balancen mellem dit job og privatliv højt.
 
NSK har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

National enhed for Særlig Kriminalitet - Århus


Ridderstræde 1
8000 Arbejdspladsen ligger i Aarhus kommune
Danmark
tel: 22691062
Lennart Rosenberg Glerup
22691062
publicerad: 2024-06-13
Kontor, administration, regnskab og finans
sista ansökningsdag: 2024-06-19
erfarenhet:




Källa: ArbetsAnnonser.se